Velkommen til Blixen Klub Næstved

Fællesskab, inspiration og netværk
Blixen Klub Næstved startede januar 2026. Vi er en mindre netværksgruppe med omkring 70 betalende medlemmer. Vi ønsker at bevare nærheden i vores klub, derfor bliver vi ikke større.
Blixen Klub er en klub kun for kvinder +60 år, som ønsker at finde fællesskaber, få inspiration og danne netværk. Vi har forskellig baggrund, både arbejds- og familiemæssigt.
Der er ingen krav eller fordomme, og som Blixen Klub favner vi alle.
Vi bruger hinandens viden og livserfaring til at blive klogere på os selv og hinanden. Alle input til aktiviteter og emner er velkomne.
Årligt kontingent er for 2026 kr. 500,- incl kaffe og brød ved hvert møde.
Udflugter dækkes ikke af kontingentet, omkostninger til entré, transport mv. og forplejning er for egen regning
Invitation til det kommende møde sendes ud til medlemmerne via Nemtilmeld ca 1 uge før.
HUSK – du skal afsætte hele tidsrummet fra 9:00-11:00, når du tilmelder dig.
Arrangementerne kan være overtegnede og du kan risikere at komme på venteliste.

Frivilligcenter Næstved
Farimagsvej 16
4700 Næstved.
Kommende møder
“Man bør aldrig vise andre halvgjort arbejde. Man risikerer at blive rost, og det er meget distraherende.” – Karen Blixen
Styregruppe
Et hold aktive, frivillige kvinder har taget førertrøjen på og sat det praktiske i system. De sørger for aftalerne med interessante foredragsholdere og finder spændende udflugtsmål. Udsendelse af invitationer til arrangementerne og økonomisiden af klubbens drift klarer de også.
Helle Andresen
Tovholder/Formand

Lise Rasmussen
Kasserer/webredaktør

Lisbeth Stentoft
Webredaktør

Anne Halling Wulff
Mødeafvikler

Helle Sørvin
Mødeafvikler

"Kaffe, I henhold til danske kvinder, er for kroppen lige så væsentlig som Guds ord er for sjælen." - Isak Dinesen
Forplejnings-grupper
Medlemmer i forplejningsgrupperne gør på skift klar til møderne, dvs. sørger for stole, kaffe og lidt lækkert at spise. Oprydningen deltager alle i.









