2026-10-20 09:00
Soroptimisterne – Hvem er de? v/ Ulla Jensen
Soroptimisterne International er proaktive kvinder, som arbejder sammen på lokalt, nationalt og internationalt for at uddanne og styrke kvinder og piger med det formål at forbedre deres liv.
Ulla Jensen, der er præsident i Soroptimisterne International Næstved kommer og fortæller om organisationen og det store spændende og givende arbejde der laves i klubberne og især hvad de engagerede kvinder i klubben i Næstved arbejder med af aktiviteter.
Klubberne laver aktiviteter, indsamler penge og arbejder for at styrke kvinder og piger både økonomisk, uddannelses- og helbredsmæssigt og støtter deres menneskerettigheder generelt.
Som soroptimister er vi en del af et internationalt netværk af kvinder over hele verden med 65.000 medlemmer. Via vores status i FN er vi en global stemme for kvinder og piger.

Frivilligcenter Næstved
Farimagsvej 16, 4700 Næstved
